Beskrivelse:
1. DAGDRØMMERDRENG 2.27
2. TRE SMÅ FUGLE 4.19
3. PÅ EN SOMMERDAG 3.20
4. GUL ER FARVEN 4.22
5. GÅ EN TUR 3.43
6. TÆNK ENGANG 3.50
7. ALABAMASANGEN 3.44
8. LIGESOM EN KVINDE 4.46
9. NU VED JEG HUN FINDES 2.55
10. FANNYS BYRDE 4.50
11. SYMPATI FOR DJÆVLEN 5.37
12. KÆRE DOKTOR 3.40
13. STRANDET MIDT I ÅRHUS 6.16


JOKERNE.
I Århus Festuge '08 spillede Lars Lilholt Band to midnatskoncerter i det magiske Spejltelt på Bispetorv ved siden af den gamle domkirke. Koncerterne startede, når tårnuret slog 24 slag og sluttede kl. 02.30. Natteravnene oplevede nogle koncerter, hvor tilfældet fik hovedrollen.
Scenen blev domineret af et gigantisk lykkehjul og en dæmonisk lykkehjulssvinger. Som et sæt spillekort har 52 kort og nogle jokere, var der 52 Lilholtsange og en række usandsynlige jokere på lykkehjulet. Orkestret måtte ud på gyngende grund og uden protest spille den sang, tilfældigheden bestemte. Koncerterne var kommet i stand som følge at et væddemål mellem festugechef Jens Folmer Jepsen og mig. "Det tør I ikke", sagde Folmer. "Jo vi gør", sagde jeg. "Nej", sagde Folmer. "Jo", sagde jeg. "OK", sagde Folmer - og så hang vi på den.
Natteravnskoncerterne 'På gyngende grund' fik fem stjerner i Århus Stiftstidende, og avisen kaldte dem et festugehøjdepunkt.
De såkaldte jokere var ikke Lilholtsange, men numre af blandt andre Rolling Stones, Bob Dylan, John Lennon og Bob Marley. Men det engelske sprog klingede hult i min mund, så fælles for alle jokerne var, at de blev gendigtet til et mundret dansk, der smagte godt i munden. Ikke som morsomme undersættelser, men som dybt alvorlige forsøg på at gengive meningen med de gamle pop- og rocksange, som jeg har sunget med på i årtier, uden at ane hvad de egentlig handler om.
Lykkehjulsmidnatskoncerterne var sidste stop på Lilholt Bands 45 jobs lange sommertur. Da lyset blev slukket, sad orkestret i Spejlteltet, delte en ramme øl og skulle på ferie. Lidt spændt spurgte jeg dem: "Hej venner, vent lige lidt med ferien! Lad os gå i studiet og indspille jokerne. Også de jokere der aldrig blev brugt, og som tilfældigheden ikke valgte."
Orkestret nikkede og skubbede i al hast ferieplanerne en måned. HC blev valgt som tovholder og fik højtideligt overdraget producerkasketten og flyttede op i PUK-studierne.
Dette er ikke liveindspilninger, men nye optagelser og arrangementer af en række udødelige sange. For første gang gendigtet på det danske sprog, som er det eneste sprog, jeg drømmer på, helt forstår, har i tonefaldet og generne og kan høre med huden.
Til min konfirmation i 1967 fik jeg en to-spors Philco spolebåndoptager. 'I'm a Believer' med The Monkees var den første sang, jeg tappede fra radioen. På Jokerne hedder den 'Nu ved jeg hun findes'. 'Daydream' med The Lovin' Spoonful hørte jeg en eftermiddag som 13-14-årig, hvor jeg lå i sengen med influenza og læste et dugfriskt Superman-blad. Når jeg hører originalen, kan jeg stadig lugte en gennemsvedt seng. På Jokerne hedder den 'Dagdrømmerdreng', hvilket jeg helt sikkert også var den eftermiddag. Brechts og Doors Alabamasang væltede jeg rundt til i Aalborgs gader i mine første gymnasieår i længsel efter piger og beruselse. 'Sympathy for the Devil' så jeg i TV i 1969, hvor der var nogle optagelser fra Stones' mindekoncert for den dengang nyligt afdøde Brian Jones i Hyde Park. At teksten i virkeligheden er så god, som den er, anede jeg ikke, før jeg begyndte at gendigte den.
Jokerne er nogle øjeblikke, som tiden og tilfældet kunne fange. En indspillet sang er, når den er allerbedst, sådan et stivnet øjeblik.
Jokerne har både Djævelen og Narren i sig. Med jokerne på hånden åbner der sig flere muligheder i spillet.
På vegne af kapellet i november måned i det herrens år 2008,
Lars Lilholt